8.6.08
Medina lignede en der havde tænkt sig at fole sidst på aftenen da hun kom ind i sin boks (kl.22). Men det har jeg jo troet i 12 dage nu! Denne gang var det ikke falsk alarm, 23.15 startede fødslen og efter 1½ times vælten rundt i boksen med presseveer lykkedes det endelig at få et fint hingsteføl til verden (00.45). Medina sov næsten en time inden hun orkede at rejse sig op. Føllet har det godt. Han er brun, bliver nok skimmel som sin mor eller sort! (håber stadig på en sort araber) MEN han må ikke drikke uden vi holder Medina og hun vil slet ikke snuse til ham....hun har trådt på ham et par gange og vi må konstant redde ham fra at blive væltet af hende. Vi tør efter første døgn ikke længere lade dem være i samme boks. ingen af de andre hopper vil ha ham desværre.
9.06.08
Vi kæmper på andet døgn med at holde Medina fast så den lille kan drikke, jeg tror ikke hun nogen sinde kommer til at holde af ham. Hun bider og sparker ham selv om vi holder hendes forben oppe. Dyrelægen foreslår at hun bedøves men det ønsker jeg ikke. Mener ikke at hun får en pludselig moderkærlighed af at holdes bedøvet så han kan drikke og desuden vil hun være for farlig for ham hvis hendes krop sløves fordi hjernen er jo ikke bedøvet og den tænker...angrib...hver gang hun ser føllet! Jeg forsøger at malke hende og han drikker fint af flaske. Han får flaske hver 2.time om dagen og hver 3. time om natten. Mens jeg malker Medina står det lille pus tålmodigt og venter i boksen. Jeg kan ikke rigtig få mere end 150 ml. ud og han burde ha 200 hver gang.
10.06.08
nu skal lille føl uden navn helst ha 250 ml. opgav i går aftes at lade ham drikke hos hende. Det ender galt og er ondt mod Medina. Hun har smerter i benene efter fødslen. Hun har skrabet knæene og alle fire knæ er hævede. Hun får smertestillende, men alligevel at holde hendes ømme ben fikseret og kæmpe med os, skader vist mere end det gavner. Selv med bremse på er hun livsfarlig for ham at komme nær - også for os, jeg er blevet sparket.
(Bremse:Instrument bestående af et kort håndtag af træ eller plast, hvor der forenden er fastgjort en rebløkke. Rebløkken lægges om hestens overlæbe og hånndtaget drejes rundt så rebet strammes. Bruges bremsen korrekt, kan virkningen sammenlignes med en slags akupunktur, hvor trykket på hestens overlæbe udløser nogle beroligende stoffer i hestens hjerne. En bremse bruges feks. Til at aflede hestens opmærksomhed fra feks. en ubehagelig dyrlægeundersøgelse eller lign. NB! En bremse bør kun bruges af erfarne personer, da den, hvis den er lagt forkert på, let kan gøre mere skade end gavn).
11.6.08
Nu har den unge mand fået sit navn: Bjørnsholms Ramî Shaaban. Vi har nu fast arbejde med flaskefodring hver anden time, kogning af flasker, sutter og forfra igen med at piske ny hoppemælkserstatning. Se evt. Ramî`s journal her (i Excel)
Tirsdag d.17.6
efter 8 døgn blev vi ringet op af en venlig men ulykkelig hoppeejer fra Roskilde, der havde mistet et smukt rødt hingsteføl samme morgen under foling. Jeg havdeJeg kørte straks op efter hoppen og hun var fra første sekund 100% interesseret i at adoptere Rami, men han var MEGET præget på mennesker. Han var angst ved at være sammen med hende og forsøgte at forcere boksvæggen og kaste sig ind i væggen for at slippe væk fra denne "fremmede" hest der fulgte efter ham. Lamme fik lidt smertestillende så spændingen i yveret blev så tåleligt at jeg måtte malke hende....efter 6 timer kunne følbassen overtales til at die, uden at hoppen sparkede efter ham;-) Vi "tvang" ham til at være i boks med hoppen og hver time holdt vi hende og tilbød ham die.... allerede kl. 24,(jeg hentede hende kl.12) kunne vi nøjes med at gå ud i stalden og holde hoppen så han kunne drikke og første nat skulle vi bare være der hver 3.time så turde han at drikke. Morgenen efter så vi på overvågningskameraet at han selv gik til hende for at drikke. Lykken er når et "flaskeføl" får en rigtig god hestemor. Dag 2 kom de alene på fold. Når jeg gik fulgte han efter, for han var meget angst for den dame der fulgte efter ham.... jeg fik ham afledt ved at holde hoppen så han kunne die og forlod folden uden han så det...og svært som det var....holdt jeg mig væk resten af dagen. Han stod og kaldte på mig og løb rundt foran stalden, med "amme" trofast i hælene. Hun ventede tålmodigt i ½ time inden han havde lyst til at følge med hende ud hvor der var græs til hende. Om eftermiddagen var han flink til at følge hende og dag 2 var de allerede som mor og føl!!! Når jeg kommer ud på folden beskytter hun ham og prøver at forhindre ham i at komme hen til de farlige mennesker....men hvis jeg kalder så kommer Ramî løbende og super dejlige "Lamme" må pænt følge efter mod sin vilje. Jeg er stadig lidt hans "mor" men hun er lykken for os og ham....han lærer at blive en hest og vi er lykkelige over at have lånt så god en hoppe som "Lamme" til mor for ham. Idag har de gået sammen med Aisha, der har føl 20 dage ældre end Ramî, samme far den sorte hingst Falkhan Expresso. ...det der startede så trist endte lykkeligt!
20.6
Lamme og Rami går på egen fold. Aisha var kun en enkelt dag på fold med Lamme, de gik i hver sin ende og Aisha savner de andre. Når Lamme synes hun er klar kan hun komme på fold med resten af araberbanden, men indtil da har hun nok at gøre med at styre Rami. Han har fundet ud af at hun følger efter ham uanset hvad og hvor mange gange han løber folden rundt. På et tidspunkt håber jeg hun siger fra og bliver stående;-) hun er alt for flink og når dårligt at spise græs eller at gå op og drikke med sådan en lille balladefyr at passe på.
21.6
Lamme havde besøg af sine ejere der var glade for at se hun havde det godt og var så lykkelig med den lille baby. Vi er utrolig glade for at ha lånt en så dejlig omsorgsfuld ox hoppe, så han kan blive opdraget som en rigtig araber.
fotos på profilen på www.hestegalleri.dk søg på bruger; FangiO X